Feedback på tekst

999,00 kr. inkl. moms

Få erfarne øjne på din tekst, så den lyder, flyder og rammer bedre

Vil du helst selv skrive dine tekster, men savner én, der giver dig respons og finder de blinde vinkler?

Én, som kommer med forslag til de små rettelser, der gør en kæmpe forskel?

Få min feedback på din tekst – med konkrete forslag til justeringer og forbedringer, så du rammer skarpere og kan sende teksten ud i verden med ro i maven.

Kategori:

Mere om kurset:

Kender du den tyngende tvivl på, om det, du har skrevet, er godt nok?

Nogle gange skal der så lidt til. Det kan bare være svært selv at se, hvad det er.

Få min feedback på din tekst – med konkrete forslag til, hvad du kan justere og forbedre, så din tekst spiller mærkbart bedre. Let at forstå og lige til at integrere (og genbruge) i fremtidens skriverier.

Du bestemmer selv, om det er samme tekst eller flere forskellige – eller om du vil have min ultraintense feedback på færre sider.


Hvad får du i en feedback på din tekst?

I en feedback tjekker jeg f.eks., om:

  • overskrifterne dækker og rammer
  • indledningen driver læseren godt videre i teksten
  • opbygningen er logisk og nem at navigere i
  • der er sammenhæng mellem afsnittene
  • teksten har fremdrift og flow
  • sproget er let at læse og forstå
  • du har et stærkt call to action, så din læser reagerer som ønsket på din tekst.

Men jeg kan også lægge hele mit fokus et bestemt sted, hvis der er noget særligt, du gerne vil have mit syn på.

Foto af feedback på tekst - hånd, der skriver med pen ved computer i lyse farver

Du kan få feedback på f.eks. en:

  • salgstekst
  • webtekst
  • ansøgning
  • præsentation
  • bagsidetekst til bog
  • LinkedIn-profil
  • blogindlæg
  • nyhedsbrev
  • tekst til sociale medier
  • artikel.

Hvordan foregår tekstfeedback?

  1. Du køber tekstfeedback som sommertilbud her i webshoppen.
  2. Du sender en mail til mig med den tekst, du vil have feedback på.
    Fortæl også, hvem teksten er til, hvad dit formål med teksten er, og om der er noget særligt, du har brug for mine øjne på (du får en mail, hvor det hele er forklaret).
  3. Inden for fem dage vender jeg tilbage med mine kommentarer, så du kan rette i din tekst og lade den komme ud og leve.

Har du brug for, at jeg retter teksten for dig, skal du springe over til korrektur eller tekstredigering i stedet.


Hvem er jeg?

Ja, det er da rimelig relevant at vide, inden du kaster din tekst i mine hænder.

Jeg hedder Kathrine – med h.

Jeg er selvstændig tekstforfatter på syvende år og hjælper soloselvstændige, små virksomheder og privatpersoner med at skrive og redigere deres tekster, så deres målgruppe kan mærke dem.

Min faglige baggrund er en kandidatuddannelse i dansk, et studiejob på De Danske Netordbøger og en livslang skrivetrang.

Kathrine-med-h


Det med småt …

Købet omfatter feedback på 5 sider af 2.400 tegn (svarende til én normalside), dvs. i alt 12.000 tegn inkl. mellemrum.

Jeg sender normalt din feedback, senest 5 dage efter at du har afleveret din tekst til mig. Ved ferier kan der være lidt længere leveringstid. Kontakt mig gerne, hvis du skal bruge din tekst inden en bestemt dato, så du er sikker på, jeg har tid.

Du kan gøre brug af dit køb i 1 år fra købsdatoen.

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret. Hvis du ønsker, at jeg begynder på din tekst, inden fortrydelsesfristens udløb, bortfalder fortrydelsesretten.

Jeg behandler dine data i overensstemmelse med gældende lovgivning. Læs min privatlivs- og persondatapolitik her.

Du finder mine forretningsbetingelser i fuld længde her.

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte mig her.