Tekstredigering

kom videre i teksten

OMSKRIVNING AF DIN TEKST TIL HJEMMESIDE, BLOG ELLER EN BOG

Få sprogflow og rene linjer med tekstredigering

Tekstredigering er din smutvej til en skarptandet tekst, der strutter af personlighed, serverer dit budskab og charmerer din læser.

Lad mig gætte. Du har skrevet en tekst (eller fået ChatGPT eller en anden form for AI til det), og der står egentlig, hvad der skal stå. Du føler bare, teksten er sådan lidt ...

  • tung?

  • uskarp?

  • indforstået?

  • banal?

  • livsforladt?

  • stivbenet?

  • snublende?

  • kedelig?

Den spiller ikke. Den sprudler ikke. Den virker ikke.

Og helt ærligt, så orker du ikke at bruge mere tid på det l#?!. Du vil gerne bare ... ja – videre i teksten.

Hov, vent lige med delete-tasten!

Hvad hvis vi bruger din tekst som fundament og drysser en vaskeægte Askepot-forvandling ud over den?

Du har styr på indholdet. Jeg fikser sproget, flowet og følelsen af, at der er et menneske bag dine ord. På den måde matcher de det nærvær og faglige niveau, du står for.

”Hvor er den dog blevet god og let læselig, som den skal være. Nu er jeg stolt af den!”

Luuna Sommer, ekspert i vægttab og livskvalitet

Tekstredigering eller tekstforfatning?

Tekstredigering er et rigtig godt alternativ til traditionel tekstforfatning, hvis du:

  • allerede selv har skrevet et udkast til teksten, men er gået lidt kold i det
  • er bange for, om en tekstforfatter kan ramme din tone og faglighed godt nok
  • gerne selv vil være en del af tekstprocessen, men har brug for en kyndig hånd til at fuldende den
  • har godt styr på indholdet, men gerne vil have lidt hjælp til det med sprog og virkemidler
  • er glad for at skrive, men evigt i tvivl om, om det er godt nok.
Tekstredigering

Hvad får du ud af en omskrivning af din tekst?

Du får en tekst, der er klar til take off – uden at sende flere fy-ord ud i universet (eller investere hele biksen i, at en tekstforfatter skriver skidtet fra bunden).

Udtrykket afhænger af dig.

Ønsker du dig en tekst, der:

  • er spækket med gnist, nærvær og væsen?
  • flyder og har rytme?
  • står skarp, præcis og fejlfri?
  • er let at læse og forstå?
  • holder fast i din læsers livlige opmærksomhed?
  • trykker på hendes følelser?
  • opmuntrer til at reagere, som du håber?
  • gør dig pivstolt, når du sender den ud i verden?

Jeg tjekker selvfølgelig altid, at opbygningen er logisk, layoutet er læsevenligt, og at retskrivningen sidder i skabet.

”Kathrine har omskrevet nogle af mine gamle blogindlæg. På den måde har jeg fået produceret indhold om de emner, jeg gerne vil associeres med uden at skulle bruge oceaner af tid på det selv.”

Anne Pernille Fischer, businessmentor og mindsetcoach

Hvilke tekster kan du få redigeret?

Har du brug for hjælp til at skrive jobansøgning, hjemmesidetekst eller et portræt?

Du kan få optimeret de fleste typer af tekster. Jeg har allerede haft tasterne i disse teksttyper:

  • Blogindlæg
  • Webtekst
  • Nyhedsbrev
  • Bagsidetekst
  • Omside
  • E-bog
  • Freebie
  • Slideshow
  • Præsentation
  • Landingside
  • Indhold til sociale medier
  • LinkedIn-profil
  • Ansøgning
  • Bog
  • AI-tekst

Aha, frøken ordlinedanser. Men hvad koster sådan en tekstoptimering?

  • Det korte svar: Mere end hvis du selv skrev det. Mindre end hvis en tekstforfatter skrev det fra bunden.
  • Det krøllede svar: Det afhænger af en masse knusende kedelige faktorer. Skal teksten strammes lidt op, eller skal der fuldt smadder på sprog og virkemidler?
  • Det mest brugbare, du kommer et svar: Jeg er nødt til at se din tekst og høre dine ønsker for at give dig en seriøs pris.

De fleste vælger et bestemt beløb, de vil investere i at optimere deres tekst. Så får du ord for alle pengene og betaler kun det, du har sat af til projektet.


Men hey, den første halve side giver jeg. Så du kan også bare prøve det. Og så går vi videre, hvis du kan lide det.

Opdager du, det sgu da er meget rart at komme videre i teksten, og har du brug for hjælp til tekstredigering igen og igen? Så stik mig en mail – så laver vi en fast aftale til en god pris.

Her er i øvrigt nogle eksempler på, hvad andre har investeret i tekstredigering:

  • Blogindlæg: 995-1.995 kr.
  • Landingside: 1.495 kr.
  • LinkedIn-profil: 499 kr.
  • Nyhedsbrev: 499-799 kr.
  • Webtekster: 3.995-5.995 kr.

Hvem er Kathrine med h?

Tekstforfatter og ordassistent

(Breaking news: Det er mig på billedet)

Måske vil du godt lige vide, hvem jeg er, før du kaster din tekst i min favn. Naturligvis!

Jeg hedder Kathrine med h.

Jeg er tekstforfatter, ordlinedanser og sprognørd, og jeg er her for at hjælpe dig med at få dine tekster til at matche dig.

Af fiffige facts kan jeg fortælle, jeg har haft job på en ordbog, skrev speciale om humor og er tredobbelt olympisk mester i mørk chokolade.

Til gengæld er der ikke meget tjulahop i mig før dagens første kop kaffe.

Protrætfoto af tekstforfatter til hjælp med tekst

Stil dit spørgsmål til redigering af tekst

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked

Klar til at komme videre i teksten?

Jeg ved godt, det kan være svært at give slip. Men lad mig spørge på en anden måde.

Er du klar til at:

  • bruge tiden på det, DU er dygtigst til?
  • slentre en tur med solskin i øjnene, mens din tekst får klippet en hæl og nusset en tå?
  • få en flyveklar tekst, der gør dig stolt i låget og afspejler, hvor skarp du er til dit felt.

Få en kyndig tekstredigering, og kom videre i teksten i dag.