tekstforfatning illustreret som bærbar computer med lysende pære på skærmen

tekstforfatning

Brug for hjælp til tekstforfatning?

Kender du følelsen af, at ordene bare ikke arter sig? Eller at din tid fosser ud i intetheden, når du skriver? Eller at dine tekster slet ikke skaber de resultater, du håbede på?

Det er ikke altid nemt. Og den ubarmhjertige virkelighed er, at vores ord betyder en hel del for at nå ud til dem, vi gerne vil ramme.

Men hey! Heldigvis kan du få hjælp – og reservere din tid til det, du funkler i.

Uanset om du har brug for SEO-tekstforfatning, en kreativ tekstforfatter eller hjælp til dine tekster på mere fast basis, så kan jeg hjælpe.

Tekstforfatning af skribent ved bærbar computer i blidt modlys

Typer af tekstforfatning, du kan få min hjælp til

  • SEO-tekster, der rammer de søgeord, du gerne vil findes på og realistisk set kan konkurrere på
  • Blogindlæg, hvor du kan dele din smukke viden med verden uden at virke støjende og pushy - din ønskekunde opsøger nemlig selv din hjælp
  • Nyhedsbreve og opslag til sociale medier, der sprudler af nærvær og ikke lugter langt væk af AI
  • Bøger, e-bøger og undervisningsmateriale, som gør din læser klogere og positionerer dig som ekspert
  • Tekstforfatning på ugentlig eller månedlig basis, hvor jeg reserverer tiden til dig og kaster mig over det, du har brug for netop nu.

Har du brug for hjælp til salgstekster, skal du finde en anden. Ved du ikke hvem, anbefaler jeg gerne et par af mine dygtigste selvstændige kolleger.

"Jeg er så glad for det flotte arbejde og véd, det er et produkt, jeg får glæde af meget længe. Kathrine gør det til en dejlig nem proces. Jeg kan varmt anbefale hende til dig, der mangler tekster til din markedsføring."

Fotograf Ann, bryllups- og erhvervsfotograf i Horsens

TJEK, OM PROFESSIONEL TEKSTFORFATNING ER EN GOD INVESTERING FOR DIG

  • Du bøvler med at skrive - ordene flyder ikke, du tager langt tilløb for at komme i gang eller bliver aldrig færdig med din tekst
  • Du har travlt med de opgaver, der i virkeligheden får dine øjne til at lyse
  • Du oplever, at dine tekster ikke har den effekt, du håbede på, f.eks. at tiltrække nye potentielle kunder
  • Du føler, at dine tekster er kluntede, kedelige eller indforståede.

Er det nogenlunde sådan du har det? Så kan det være en god investering at få hjælp til din tekstforfatning.

Illustration af boblende kolbe med dryppende skrivepen - som billede på professionel tekstforfatning fra en dygtig tekstforfatter

FORDELE VED FREELANCE TEKSTFORFATNING PÅ FAST BASIS

  • Du får produceret nyt indhold hver måned (selvom du har hænderne fulde), så der ikke opstår huller i din markedsføring – og kundestrøm.
  • Min kalender er ofte booket et par måneder frem, men med en fast aftale sikrer du dig, at jeg har reserveret tid til dine tekster.
  • Du behøver ikke at tage stilling til, om du skal sende præsentationen forbi tekstforfatteren – du kan bare gøre det!
  • Du får opbygget et solidt kartotek af tekstbidder, som du kan bruge – og genbruge – på tværs af dine platforme.
  • Du kan fyre op under den uforløste drøm om at skrive en bog eller skabe et kursus uden selv at gøre al benarbejdet.

"Mega fede tekster, du rammer virkelig hovedet på sømmet."

Nina Frederiksen, Sleepbag

PRIS FOR TEKSTFORFATNING

Alting har en pris, og tekstforfatning er ingen undtagelse.

Jeg skriver tekster på timebasis med en pris på 899 kr./timen (se eksempler på, hvad du får for det under Priser).

På den måde betaler du kun for den tid, jeg bruger i praksis.

Køber du timer på fast ugentlig eller månedlig basis, er der penge at spare. Jo flere timer, jo mere får du får pengene.

Vi prøver selvfølgelig samarbejdet af først, så vi gensidigt finder ud af, om vi er et match, og så du kan få en fornemmelse af, hvad du får.

 

Tekstforfatning pris (ekskl. moms):

  • 6 timer pr. måned: 4.585 kr. – du sparer 809 kr. Her kan du f.eks. få ét nyt blogindlæg hver måned.

 

  • 10 timer pr. måned: 7.192 kr. – du sparer 1.798 kr. Her er der plads til et blogindlæg, tre til fem opslag til et socialt medie og et nyhedsbrev.

 

  • 20 timer pr. måned: 13.485 kr. – du sparer 4.495 kr. Her kan du få to blogindlæg om måneden, to nyhedsbreve og opslag til sociale medier.

 

Drømmer du om en ekstern tekstforfatter, som du kan kaste tekstopgaverne over til – måned efter måned?

Så ræk ud og hør, om der er en ledig plads hos mig lige nu.

Hvem er tekstforfatteren?

Det vil du selvfølgelig nok godt vide, inden du kaster dine ord i mine hænder.

Den korte forklaring er, at jeg hedder Kathrine – med h – og jeg har været selvstændig tekstforfatter siden 2018 og ordnørd hele mit liv.

Jeg hjælper især soloselvstændige og små virksomheder med at få deres ord til at sprudle af dem og stikke af med læserens livlige opmærksomhed.

Jeg elsker især blogging. Måske fordi det passer til min stille og omhyggelige personlighed. Det er store mængder af viden med plads til detaljer og personlighed, som målgruppen selv opsøger, når de er klar. På den måde er det dybdegående, men ikke anmassende. Lækkert, ikke?

Jeg skrev fire universitetsopgaver om humor i kommunikation. Jeg troede ellers, den hardcore grammatik var mit kald. Men i dag er det mere tekstanalyse og retoriske virkemidler, jeg bruger fra studietiden i Nobelparken i Aarhus.

Som selvstændig har jeg skrevet alt fra kopcitater til fagbøger – og om alt mellem fødselsfotografering og industrielt design.

Du kan finde den lange version af Kathrine med h – og lidt om, hvordan jeg arbejder – her.

Protrætfoto af tekstforfatter til hjælp med tekst