Få sproget til at sprudle som forårsmuntre økokøer

Hvordan du gør sproget levende, så læseren lader sig forføre og holder fingrene fra knappen til katapultsædet.

freelance-skribent-Kathrine-blog
LÆSETID: 6 minutes
Del på:

Hvordan du gør sproget levende, så læseren lader sig forføre og holder fingrene fra knappen til katapultsædet

Kender du det, at du skal skrive en tekst. Du ved, hvad den skal indeholde, og ordene springer også lydigt op på skærmen.

Men det fungerer ikke. Overhovedet ikke. Det lyder nærmere som en indkøbsseddel end en underfundig tekst. Dine sprogkager er så kedelige, at ikke engang Cookie Monster ville spise dem.

Måske er det bare bedre at vente til en anden dag. Selvom du godt ved, det ikke hjælper.

Frustrationen over et fantasiløst sprog er det, jeg oftest bliver spurgt til råds om, hvad end det er til et fødselsdagskort eller en salgstekst. ”Hvordan gør du sproget levende?” eller ”Hvor får du det fra?”

Og svaret er simpelt. Det gør jeg ikke. Jeg får ikke noget.

Jeg ælter og former. For mig er skrivning hverken en kunstart eller livechat med nogle overjordiske fiduser. Det er modellervoks. Lun, hjemmelavet modellervoks. Og det lækre ved det er: Alle kan lege med modellervoks.

Da jeg satte mig ved computeren i dag, vidste jeg, hvad blogindlægget skulle handle om. Hvordan man skriver levende. Så det skrev jeg:

Få sproget til at være mere levende.

Yes. Det lort har jeg skrevet. Og læseren tænker: Okay. Jeg tror lige, jeg fordyber mig i mit NemID i stedet. Sætningen har samme farve som himlen på en vilkårlig decemberdag i 2018 (kan du huske det? 13 dage i streg uden solskin). Læseren danner sig ingen indre billeder.

Så her begynder jeg.

Skab et levende sprog med ord i nærheden

Det, jeg skærer tænder over, er delen her: ”at være mere levende”.

Hit med den modellervoks. Det ord, vi kan ælte, er ”levende”. Kan du mærke, det har substans?

Hvis du har svært ved at finde på kreative, finurlige ord, så gør det nemt for dig selv. Slå op i en ordbog.

Og inden du forkuller af et traume fra folkeskolen, så lad mig lige forklare … Det tager jo ikke hele formiddagen at slå et ord op.

Længere.

Ordbogen ligger altid åben i min browser, og jeg smutter derover, hurtigere end du kan nå at sige ”Nå for søren! Hvilken ordbog bruger du?” (og tak fordi du spørger – jeg bruger Den Danske Ordbog, som er gratis og ret god til synonymer).

”Levende” har mange betydninger. Er du ikke så hjemmevant i en ordbog, skal du lige lære at navigere i den. Men i mit tilfælde skal jeg ned til betydning 3a: ”som er fyldt med liv; som afspejler energi og engagement”.

Kig efter feltet ”Ord i nærheden”, som jeg har mærket op med en flot, pædagogisk lilla pil her:

sprog-levende-ordborg

De har ikke ”samme eller næsten samme betydning”, som synonymer har. Men de minder om, der er mange af dem, og de inspirerer virkelig.

Jeg falder for ”sprudlende”. Dét lyder dejligt. Og det skaber et bogstavrim med ”sproget” tidligere i vores fortabte sætning. Bogstavrim er, når to ord begynder med samme lyd.

Pas på ikke at slå betydningen ihjel på bekostning af et fedt ord. Men når dét er på plads, kan du vælge den variant, du synes lyder bedst eller passer godt til ordene omkring den.

Super! Sætningen er nu:

Få sproget til at sprudle.

Kort og godt. Men … ikke olympisk godt, vel? Det skaber stadig ingen billeder i hovedet på læseren. Hun lægger måske sit nemID fra sig, men kan du afværge hende fra at gå på Facebook og teste, hvilken ost hun er?

Mal farvestrålende sprogbilleder

Vi må forme det lidt mere, så jeg hiver lige ”sprudlende” ind til en kop kaffe:

  • Hvad er sprudlende egentlig?
  • Hvordan ser det ud, når noget er sprudlende?
  • Hvordan ville det føles selv at være i den situation?
  • Hvilke billeder skaber det i din søde knold?

Det må gerne gå lidt bananas. Det skal give mening, men husk, hver eneste sætning kan enten holde fast i læseren eller skubbe hende væk. Brutalt. Så du er nødt til at være modig.

I forestillingsfasen kan du enten gribe førstehåndsindtrykket eller skrive et par hurtige noter.

Prøv selv. Hvad ”sprudler” for dig?

Jeg mener det. Prøv!

Imens indsætter jeg lige et par afsnit, så du har en chance for at forestille dig noget og måske notere et par input.

Hvad er sprudlende?

Bum, bum bum …

Godt! Jeg håber, du slap billederne løs. Du må meget gerne skrive dem i en kommentar nederst.

Når jeg tænker på sprudlende, får jeg disse billeder:

  • legesyge hundehvalpe med blafrende ører
  • kåde, bukkespringende føl
  • Anna fra Frozen
  • børn, der lige har fået sommerferie
  • neonfisk, der bliver fodret.

Men mest af alt tænker jeg på økokøer. Hvis du ikke har været til Økodag, så se lige 12 sekunders sortbrogede økokøer i slowmotion.

700 kg tunge, kluntede dyr, der springer rundt og sparker rumpen i vejret. De kan ikke være i sig selv af glæde. Det er fandeme sprudlende!

Og min sætning ser nu sådan her ud:
Få sproget til at sprudle som økokøer.

Men det er jo ikke bare en økoko, vel? Det er en økoko, i det øjeblik den bliver lukket udenfor efter fem en halv måned i stalden. Det er:

  • økokøer, der kommer på græs
  • økokøer på Økodag
  • forårskåde økokøer.

Jeg kan faktisk godt lide den sidste, men synes, de mange k’er får sætningen til at hakke lidt: ”… forårskåde økokøer.” Så jeg slår lynhurtigt ”kåde” op. Og finder ”muntre”. Ja tak!

Få sproget til at sprudle som forårsmuntre økokøer.

Der er ikke noget facit. Du kan sagtens modellere den mere. Men jeg stopper her. Jeg er tilfreds!

Lad det levende sprog spire

Sætningen blev til min overskrift. Du kan sagtens gribe ord og sætninger inde i teksten også. Måske har du bemærket, blogindlægget her også vrimler med sprogbilleder, f.eks.:

  • ”Dine sprogkager er så kedelige, at ikke engang Cookie Monster ville spise dem”
  • ”Lun, hjemmelavet modellervoks”
  • ”Og læseren tænker: Okay. Jeg tror lige, jeg fordyber mig i mit NemID i stedet”
  • ”… samme farve som himlen på en vilkårlig decemberdag i 2018”
  • ”… inden du forkuller af et traume fra folkeskolen …”

Om du kan lide dem eller ej, så skaber de liv. Og de danner indre billeder. Og dét er sundt for din tekst, når du vil have læseren til at blive.

”Æh, okay, frøken ordlinedanser, men har du tænkt over, der er ret mange sætninger i en tekst? Jeg har jo ikke hele dagen …”

Nej. Det har du ikke. Og ja. Det har jeg tænkt på. Og ved du hvad? Din tekst må gerne være fuld af almindelige, semikedelige formuleringer.

Bare du sparker rumpen i vejret en gang imellem.

Begynd med at forme ét eller to sprogbilleder i din tekst. Når du aktiverer forestillingsevnen, vil den med tiden levere nogle af billederne, mens du skriver. Andre gange må du stoppe op og kigge fraværende ind i en væg, mens du lader de indre billeder tjekke ind. Måske må du hente en ny kop kaffe eller gå på toilettet (det er i pauserne, magien sker, men mere om det en anden gang).

Jeg lover, det bliver nemmere.

Og husk, det også tager tid for os, der skriver dagen lang. Det tager megalang tid at skrive en god tekst. Men hvis teksten er vigtig, så investér den tid. Du har så meget værdifuldt at dele. Så gør dig selv og os andre den tjeneste at fortælle det på en måde, der får os til at længes efter mere.

Efterlad en kommentar