Brug for hjælp til hjemmesidetekster?
Din mulige kunde møder dig måske første gang i de tekster, du har på din hjemmeside.
Nu har du få sekunder til at overbevise hende om at blive lidt. Bare lidt! Det er altså drønhamrende vigtigt, du er skarp i både dit budskab og sprog.
Når vi besøger en hjemmeside, har vi ikke tid til at snuble over kluntede formuleringer. Eller til at være i tvivl om, at du kan hjælpe.
Vi ved godt, hvor tilbageknappen sidder, og vi er ikke bange for at bruge den.
Omvendt: Rammer teksten lige i kernen af det, vi sidder og mangler? Genkender vi os selv i de ord, vi læser? Og kan vi mærke det menneske, der taler til os?
Så er vi solgt!
Det kan derfor godt betale sig at gøre sig umage her.
Hvis det kniber med ordene, hjælper jeg gerne med at skrive gode, gennemarbejdede tekster til din hjemmeside.
Jeg skriver tekster til din hjemmeside, der:
skaber billeder i hovedet
gør det komplicerede simpelt
er nemme at læse – og skimme
har fokus på kundens udbytte og forvandling
fortæller en historie, som gør dem nemmere at huske
bruger humor, hvor det er relevant
er uformelle, nærværende og i øjenhøjde
giver bedre placeringer i Googles søgeresultater.
Vil du investere i tekstforfatning til din hjemmeside?
Gode tekster til din hjemmeside er en investering. Det er indhold, som arbejder for dig og leder gæster ind på din hjemmeside nat og dag, året rundt.
Det er dit onlineansigt udadtil og i mange tilfælde det første møde, din potentielle kunde har med dig.
Det er ikke kun vigtigt, at teksterne lyder godt.
De skal også:
- formidle, hvad jeg som kunde får ud af at købe af netop dig
- gøre det på en måde, så jeg kan mærke (og huske) det
- forklare, hvorfor jeg lige præcis skal vælge dig - og ikke en anden, der gør næsten det samme
- se ud på en måde, så de er overskuelige at læse
- ramme de søge, der gør, at jeg overhovedet kommer ind på netop din hjemmeside.
Præcis hvad din investering er, afhænger af hvad du har brug for, hvor meget der skal stå, og hvor meget jeg skal researche for at kunne skrive dem.
Fortæl lidt om, hvad du skal bruge. Så vender jeg tilbage med et oplæg til en pris.
Eller lær mig lidt bedre at kende først her.