Leder du efter en sangskriver til din festsang - til bryllup, sølvbryllup eller rund fødselsdag?
Har du et bryllup, sølvbryllup eller en rund fødselsdag i kalenderen, og lurer du på, hvordan du kan glæde hovedpersonerne med en velsmurt og personlig festsang?
En sang, der ikke bare er et pligtindslag, men:
- minder om jeres gode stunder sammen
- favner både store øjeblikke og små, sjove historier
- efterlader både gæster og festens hovedpersoner i et smil
- undviger kiksede klicheer og unødvendigt meget omvendt ordstilling
- har glimt i øjet og sproglig rytme og flow
- er nem at synge, så sangen glider og alle kan være med.
Skal jeg hjælpe dig med en festsang til bryllup eller lign., som du er stolt over at komme med?
Skriv til mig her, og fortæl, hvad du har brug for (og hvornår).
En personlig sang, der er nem at synge
Jeg skriver på melodier, som alle kender og kan synge med på.
Mange ønsker en sang med lidt gang i. Har du en særlig melodi i tankerne, er jeg åben for det, og ellers har jeg et lager af sikre melodier.
Det vigtigste er, at sangen sidder i skabet på dagen, så du kan gå festen i møde med ro i maven.
"Vi synes sangen er supergod! Vi er meget glade for den alle sammen. Tusind, tusind tak for hjælpen."
Søskendepar til forældre med sølvbryllup
"Sangen er totalt godkendt. Den er simpelthen SÅ god og rammer spot on."
Mor til konfirmand
Hvad koster en sang?
Prisen for en festsang er 900 kr.
Vil du have min hjælp til at sætte sangen op på et A4-ark eller som A5-hæfte med illustrationer og billeder, er prisen for sang og opsætning 1.050 kr.
Festsange om de store øjeblikke og små detaljer
Jeg ved, det er vigtigt, at sangen både favner de store livsbegivenheder og små, personlige situationer, som det måske kun er jer, der kender til.
Jeg gør mig umage med at få din beskrivelse af festens hovedpersoner med ind i sangen, så man kan mærke og genkende dem – og så sangen ikke bare har til formål at underholde gæsterne, men også varmer hos den, den er skrevet til.
En personlig sang uden klodsede ordstillinger og klichéer
Jeg krummer tæer, når en festsang bliver en parodi på sig selv. Derfor gør jeg mig enormt umage med at undgå forslidte fraser og omvendte ordstillinger. Jeg skriver derimod i et så naturligt og flydende sprog, som sangens versefødder giver mulighed for.
Som udgangspunkt med kærlighed og humor - afhængigt af hvad du ønsker.
"Whau, en fantastisk sang. Den er bare god. Har siddet her og sunget på livet løs – og stortudet. Den er virkelig god, og du har fået så mange ting med. Jeg er meget glad. Glæder mig til, vi alle skal synge den sammen."
Datter til guldbrudepar
"Tusind tak, alt er bare så fint. Det er lige, som vi havde håbet på. Du skal have stor ros."
Farmor til konfirmand
Personlig sang til bryllup – og andre store dage
Mangler du en sang til guldbryllup, sølvbryllup eller 60-års fødselsdag? Jeg skriver sange til alle anledninger, men har især erfaring med:
- konfirmation/nonfirmation
- bryllup
- sølvbryllup
- guldbryllup
- 50-års fødselsdag
- 60-års fødselsdag
- 70-års fødselsdag.
Hvem er din sangskriver?
Jeg har mere end 15 års erfaring med at skrive festsange.
Til daglig er jeg tekstforfatter og korrekturlæser og har ud over versefødder derfor godt styr på grammatik og sprog.
Jeg har min base som sangskriver i Horsens, men vi klarer det hele online, så om du bor i Jylland, København eller på Månen er ikke så afgørende her.
"Hvor er den bare blevet super god og rigtig flot med billederne. Hvor er DU GOD."
Mormor til konfirmand
Hvordan foregår det, når jeg skriver din festsang?
- Start med at sende en mail, hvor du fortæller, hvad du har brug for, og hvornår festen skal holdes.
- Kan jeg hjælpe, sender jeg et ark med spørgsmål, så du kan dele dine ønsker til sangen og noter, f.eks. sjove anekdoter, kærlige drillerier og stilmæssige forslag.
- Du sender noterne, og jeg går i gang med din sang.
- Når den er klar, sender jeg sangen til dig på mail.
- Du kan herefter komme med ønsker og rettelser.
- Jeg retter sangen og sender den endelige version. Har du brug for hjælp til at sætte sangen elegant op, kan du tilkøbe det for 150 kr.
- Derefter står du selv for at printe og evt. folde sangen, så den er klar til festen.
Pris for festsang
Hvad koster det at få skrevet en sang?
Prisen for en god og personlig festsang er 900 kr.
Vil du have min hjælp til at sætte sangen flot op på et A4-ark eller som A5-hæfte med illustrationer og billeder, er din pris for sang og opsætning 1.050 kr.
Søger du en sangskriver til en sang til bryllup eller lign.?
Send mig en besked her, og fortæl, hvad du skal bruge, og hvornår det skal være klar. Så vender jeg tilbage inden for en hverdag.
Har du et spørgsmål til sangskrivning?
Her har jeg samlet mine svar på de mest almindelige spørgsmål, jeg får til festsange. Hvis du ikke finder svaret på dit spørgsmål her, er du altid velkommen til at sende en mail til mig.
Absolut. Jeg har erfaring med at skrive sang til konfirmation fra bedsteforældre, forældre og søskende – og takkesang fra konfirmanden – men har du en anden relation til den nyudklækkede konfirmand, klarer jeg også det.
Mangler du en erfaren sangskriver til konfirmation- eller nonfirmationssangen, så klarer jeg fint det.