Trænger dine AI-tekster til et menneskeligt pift?
AI er pivsmart – også til at skrive tekster. Men føler du indimellem, at:
- de bliver en lille smule syntetiske, sterile og tandløse?
- de får en sproglig mislyd eller har et unaturligt ordvalg?
- alle tekster begynder at ligne hinanden?
- det tager lang tid/mange forsøg at prompte til en tekst, der er så god, at du kan bruge den?
- dine AI-tekster ikke ligger lige så godt på Google, som dine tekster plejer at gøre?
- de ikke formår at skabe oplevelsen af nærvær og samhørighed med modtageren af din tekst?
Som tekstforfatter er jeg stor fan af kunstig intelligens – men jeg kunne aldrig finde på at lade det stå alene.
Og det behøver du heller ikke. Du kan sagtens både få glæde af AI's effektivitet og en tekstforfatters sproglige gehør, sans for situationen og menneskelige insiderviden.
Fra kunstig intelligens til menneskelig intuition
Jeg omskriver din AI-tekst, så den smager hjemmelavet.
Den får et gavmildt drys:
- naturlighed
- glimt i øjet
- nærvær
- bid
- situationssans
- kulturelt indblik.
Derudover befrier jeg din tekst for sproglige mislyde, overspillede sprogbilleder og ord, der ikke harmonerer med en dansk kontekst.
Jeg svinger også min sunde skepsis over teksten og tjekker bl.a. for grammatiske og logiske smuttere, som altså stadig sniger sig igennem hos kunstig intelligens.
Send din tekst til mig her, og lad mig give den en kærlig menneskelig hånd.
Pris på AI-optimering af tekst
Men hvad koster det at få hjælp til en optimering af din AI-tekst? Her kan du se mine priser.
- 1 side: 260 kr.
- 2 sider: 510 kr.
- 5 sider: 1.170 kr. (spar 10 %)
- 10 sider: 2.080 kr. (spar 20 %)
Alle priser er ekskl. moms. 1 side = 2.400 tegn inkl. mellemrum.
Hvorfor skal du lade dine AI-tekster få et menneskeligt ansigtsløft?
Du får en tekst, der skiller sig ud fra mængden af jævnt AI-indhold, skaber øjenkontakt med din målgruppe og rammer, så man mærker den.
På den måde kan du spare tid (eller penge (eller begge dele)) med effektiviteten fra kunstig intelligens – men stadig få glæde af menneskelig kvalitetssans og fingerspidsfornemmelse.
Hvordan foregår optimering af AI-tekster?
Det gør det sådan her:
- Du sender din AI-tekst til mig (og fortæller kort, hvem du er, og hvad tekstens målgruppe og formål er).
- Jeg nusser godt og grundigt om din tekst.
- Du får din AI-tekst retur med liv og lys i øjnene.
Vil du kende prisen på forhånd, kan du enten selv tjekke det ud fra tallene i boksen ovenover eller sende teksten til mig - så tjekker jeg det for dig. Du betaler kun for det antal sider, din tekst faktisk fylder.
Hvor meget ændrer jeg i teksten?
Du kan se en kærlig hånd som en sproglig optimering eller oversættelse. Det er derfor vigtigt, at din tekst allerede indeholder de informationer, der skal med, og at du selv har gjort det forudgående analysearbejde eller promptet din AI-assistent til at gøre det.
Har du brug for hjælp til indhold, budskaber, tone of voice, udbytte eller opbygning af din tekst, skal du i stedet vælge tekstforfatning.